Min historie

Jeg er født i 1946 af polske 2. generationsforældre.

Mine forældre talte begge polsk hjemmefra, men det var vigtigt for dem, at vi børn lærte dansk, så vi ikke stod i skolen, som de selv havde oplevet, og ikke kunne forstå det der blev sagt.

Mine forældres efternavne var begge polske navne, Wojciechowski og Paszkiewicz. Året før min fødsel, i efteråret 1945, valgte min far og en bror til min far at købe et mere dansk navn.

Der var flere årsager til, at de valgte et andet efternavn, bl. a. at i en tid efter krigen, hvor alle var nervøse for fremtiden.

I min familie er der blevet sunget meget på polsk – især når min fars familie var på besøg. Alle fars søskende havde gode sangstemmer og elskede at synge sammen. Hjemmefra havde de haft sangaftener så det faldt meget naturligt for dem at synge de polske sange sammen. Nu sås de ikke så tit den gang i 1950’erne – kun til særlige fødselsdage og lignende, men så blev stemmerne også brugt.

Selv har jeg desværre ikke lært polsk, det ville jeg have ønsket, at jeg havde, men som skrevet tidligere skulle vi lære dansk, og gå i dansk skole, og vel også helt ok.

Selv er jeg den midterste af tre søskende. Min ældste søster er 7 år ældre end mig og min bror er 2 år yngre.

Vi tilhørte den Romersk Katolske kirke, og her blev jeg døbt Rita Alice Tvangsø, d. 4. august 1946, med min moster og farbror som gudforældre.

Samme præst konfirmerede mig 9. april 1961.

Som barn var det lidt spændende at lytte til de polske snakke og sange, det var jo så meget anderledes.

Når jeg tænker tilbage har jeg tit i tankerne kredset om det, at vi var polakker. Hvordan kunne jeg finde ud af noget om familien, og det var jo lidt spændende og ”eksotisk”, at der kom breve fra både Polen, Rusland, Australien og Canada.

Det var, viste det sig, mormor og morfars søskende, som sendte breve på polsk, og efter min morfars død var det min far, der læste brevene for min mormor og forfattede nye breve den anden vej. Desværre eksisterer brevene ikke længere, det var en tid, hvor der blev ryddet op. Men blandt mine forældres papirer fandt jeg en adressebog med flere adresser i udlandet, og det blev en stor hjælp i min forskning.

Mine forældre var medlem af Polsk-Dansk forening i Næstved igennem nogle år. Foreningen var blevet startet i 1928, hvor min mor, 11 år gammel, stod med foreningsfanen, og hvor min morfar var har været aktiv i foreningen.

Som jeg har forstået det er protokoller fra før krigen tilintetgjort under krigen. I dag eksisterer foreningen med senere ankomne polakker og få efterkommere.

Igennem tiden har jeg lyttet til min fars beskrivelse af, hvad det ville sige at være polakdreng på Lolland (han var født 1916). Jeg har læst Georg Nellemanns beskrivelse af de polske arbejderes betingelser. Jeg har læst alt, hvad jeg kunne finde om roepolakkerne for på den måde at forstå min baggrund.

Op gennem midten af 00’erne kom der rigtig hul igennem til forskning på nettet, både indenlands og udenlands, og så blev forskning på computeren en mulighed.

Omkring 2009-2010, tog jeg fat i at kigge lidt på muligheden for at forske i slægten. Herfra tog det fart, jeg har ikke kunnet slippe det igen, og har nu været to gange i Ukraine (det gamle Galizien) for at se det område, som min mors forældre kom fra, og en gang i Polen til de områder min fars familie kom fra. Kæmpeoplevelse!

Det er lykkedes mig at få bygget et slægtstræ i begge grene af familien. Det er en hobby, som jo er uendelig, og som giver energi hver gang, der dukker noget nyt op.

Det har givet mig glæde og forståelse, ligesom det er en fornøjelse at kunne være med til at sætte andre i gang med at finde deres polske rødder igennem Facebookgruppen ”Efterkommer af Roepolakker”.

Rita Tvangsø