Roepolakker, Polske landarbejdere
1883 – 1929
Da de første unge polske kvinder kom til Lolland for at arbejde var de
ansat i sukkerroesæsonen, for at luge roer. Det var en periode fra ca. start
april til slut november start december- som der står i kontrakterne, til
sidste roe er høstet.
I folkemunde blev de unge kvinder hurtigt kaldt for Roepolakker.
I Danmark var der mangel på arbejdskraft i de år, bl.a. fordi de danske
unge mennesker var begyndt at rejse til Amerika og især på landet
manglede man arbejdskraft.
I Danmark tog produktionen af sukkerroer til i årene fra 1870,erne og
frem og da man havde brug for arbejdere til roemarkerne , startede man
med at kontakte svenske unge piger som kom til Lolland og Falster for at
luge roerne. Men efterhånden som man i Sverige selv begyndte at
dyrkesukkerroer valgte de unge kvinder at blive hjemme, og det medførte
at man på de danske sukkerfabrikker måtte til at tænke i nye baner.Man begyndte derfor at kigge mod Preussen hvor man var begyndt at
lave aftaler med polske unge kvinder, specielt fra det , på tidspunkt,
Østrig Ungarske område. Galicien / Galizien
Sukkerfabrikkerne på Lolland tog kontakt til tyske sukkerfabrikker hvor tyske
arbejdsformidlere kaldet Aufseherer, påtog sig at hverve unge kvinder
til arbejdet i sukkerroerne fra 1893.
April 1893 ankom de første 400 ”polske” unge kvinder, sammen med en gruppe tyske aufseherer som skulle holde orden og kontakt med godsejer og fabrikker.
En aufseherer skal ses som en arbejdsformidler og opsynsmand.
Da de ankom, var der omkring Nakskov blevet opført ca. 8 store huse, som kunne rumme soverum og et stort fælleskøkken, samt en bolig til aufseherer.
De meget unge kvinder, 16 år skulle de være, (men det var nu ikke altid tilfældet, nogen var yngre), blev hentet i hestevogne på stationen og kørt ud til de respektive arbejdssteder
Så begyndte hverdagen- Lange arbejdsdage sprog man ikke forstod. Alle aftaler blev formidlet af aufseher – en arbejdsdag fra kl. 5-6tiden om morgenen til solnedgang.
En ikke altid sød aufseherer der kommanderede dem til at arbejde hurtigere og hurtigere.
Det skete også at de unge blev snydt for en del af deres løn, de kunne ikke læse, de kunne ikke sproget, så de var totalt afhængige af hvad deres aufseher sagde og gjorde, og det var ham der lavede aftalerne, i det første år med sukkerfabrikkerne, og efterfølgende med dem der dyrkede sukkerroerne, de store godser, og bønder
En del af lønnen var 1 l. skummetmælk dgl. pr person, og 12-. kg kartofler om ugen. Resten af lønnen var ud fra alder og størrelse, (var de spinkle eller kraftige)
I årene fra 1893 til 1914 kom der flere hvert år, og efterhånden kom der også polske arbejdere til resten af landet. De store gårde på Fyn, og på Sjælland, havde også brug for arbejdskraft, det samme i Jylland.
Det var primært kvinder man benyttede, men der kom efterhånden også unge polske karle til gårdene både på de sydlige øer og i resten af landet.
I området Lolland, Falster og Møn har der dog været en højere procent at polske arbejdere i de år.
Men det var flest kvinder der kom, de penge de tjente, kunne hjælpe familien hjemme i vinterhalvåret.
Forholdene var barske for nogen af de unge piger og det skete at en del gange at de blev med barn- en gravid kvinde kunne risikere at miste sit arbejde, hvis hun ikke arbejde hurtig nok.
I årene fra 1893 til 1914 steg antallet af polske arbejdere, år for år, i 1914 kom der tidligt på året, ca. 14000, polske unge mennesker til Danmark, fordelt over hele landet, lidt under halvdelen kom til Lolland Falster.
Desværre startede 1. verdenskrig mens de var i Danmark, og det gav problemer når de skulle hjem.
Nogen blev samlet i nogle arbejdslejre i Tyskland, og nogen fik mulighed for at få forlænget deres opholdstilladelse så de kunne blive i Danmark, mens krigen rasede.
Katolske præster har hjulpet unge kvinder fra fangelejre tilbage til Danmark.
Kilde Rigsarkivets samling
Billeder er lånt fra Maribo lokalhistorisk arkiv
Jeg kan anbefale at man læser bøgerne af:
George Nellemann: Polske landarbejdere og deres efterkommere
Søren Kolstrup: Polske stemmer